Spillesteds-undersøgelse, 2005

Hos undersøgelsens deltagere bliver der holdt i alt 8.934 koncerter om året. Det samlede publikum til koncerterne er 1.338.790. Den typiske koncert har mellem 80 og 150 publikumsgæster (gælder for 85 procent af koncerterne).

Deltagerne i Storkøbenhavn har en forholdsvis stor del af landets publikum. Jo længere ud på landet vi kommer, des sværere er det for deltagerne at få fat i såvel publikum som musikere.

Mest aktive publikumsgæster er midtjyder og sjællændere.

Tilfredshed med støtte

Den overvejende del af deltagerne er tilfredse med den nuværende støtte fra stat, amter og kommuner. Jo flere publikumsgæster deltagerne har, des mere tilfredse er de med støtten. Mellemgruppen af deltagere, målt på antallet af publikumsgæster, oplever de største vanskeligheder med den nuværende støtte. Geografisk er københavnere, sjællændere og sønderjyder mest tilfredse. Midtjyder, nordjyder og fynboer er mindst tilfredse.

Ønsker til støtte i fremtiden

Generelt ønsker deltagerne også i fremtiden mere honorarstøtte, samt støtte til teknisk udstyr.

Mange af de større deltagere giver udtryk for, at de ønsker en mere fleksibel støtte-ordning, hvor de selv fordeler støtte-kronerne på honorarer, produktion og administration – under en eller anden form for supervision / kontrol.

Mange ønsker øget støtte til vækstlaget af musikere, som på grund af markedsvilkårene har svært ved at slå igennem.

Deltagernes indsatsområder

Jo mere professionelle deltagerne bliver, og jo større program de udvikler, des mere stiger kravene til rammerne omkring koncerterne: Lys og lyd, PR, administration, produktionsudvikling. Hos de større spillesteder bruger man ekstra energi og tid på lokaleforhold og tekniske forhold. De mindre deltagere i undersøgelsen fokuserer særligt på at få løftet musikkens kvalitet samt PR.

Musikkvalitetens udviklingstendens

Hovedparten af deltagerne giver udtryk for, at vækstlaget er i fremgang siden 90’erne. Det har aldrig været nemmere for unge mennesker at erhverve sig musikalske færdigheder og måske selv indspille en demo-CD. Samtidigt er det blevet ”in” at være musiker. Vækstlaget er således stort.

Desværre er det næsten umuligt at sælge koncerter med unge, ukendte grupper. Publikum vælger specifikt efter navne, der allerede er kendt fra TV og radio.

Publikumsinteressens udviklingstendens

Hovedparten af deltagerne giver udtryk for, at ”markedsøkonomien” væsentligt har ændret vilkårene for deltagerne. I ”gamle dage” besøgte publikum deres foretrukne spillested, og ”så var der nok noget god musik, og ellers kunne man jo bare gå igen”. I dag bevæger publikum sig ikke ud i byen til et traditionelt sted – i stedet vælger de specifikt mellem de mange tilbud. Individuelt målrettet markedsføring er blevet vigtig for mange deltageres overlevelse.

Økonomiens udviklingstendens

De fleste deltagere giver udtryk for, at økonomien presses af stigende omkostninger til rammerne omkring koncerterne. Men har man held til at satse på kommercielle koncerter, kan det også give en økonomisk udvikling. De fleste større deltagere har kraftigt beskåret (dårligt lønsomme) koncerter fra ”vækstlaget”, og øget antallet af koncerter med de ”sikre navne”. Foreningernes økonomi står hos mange i stampe.

Afrunding

* Der er stor aktivitet på landets spillesteder, som de senere år har oplevet en øget professionalisering.

* Der udtrykkes generelt en tilfredshed med den økonomiske støtte. Dog medfører de stigende krave, at det er vanskeligt at udvikle kvaliteten på spillestederne.

1. Spillesteds-undersøgelse, 2005

1.1 Undersøgelsens hensigt

At give et overblik over vilkårene for den levende musik i Danmark, sådan som det ser ud hos rytmiske spillesteder og rytmiske musikforeninger. Særligt med henblik på at få et fingerpeg om:

Hvor mange koncerter og publikummer står rytmiske spillesteder og foreninger for om året
Hvis de får støtte til musikken, hvordan er de da tilfredse med den støtte de får
På hvilke områder har spillestederne behov for øget støtte
Hvordan har udviklingen været de seneste 2 år på det kunstneriske område, publikumsmæssigt og økonomisk.

1.2 Undersøgelsens karakter
Der er tale om en telefonbaseret spørgeskema-undersøgelse, hvor svar og kommentarer er samlet i en database.

Undersøgelsen er gennemført over en 3 ugers periode i januar, 2005.

1.3 Undersøgelsens deltagere

Målgruppe for undersøgelsen er rytmiske spillesteder og musikforeninger, der arrangerer levende musik med vægt på originale kunstnere. Undersøgelsen dækker spektret nede fra helt små foreninger med blot en halv snes koncerter om året og op til etablerede regionale spillesteder. Fravalgt er koncerthuse såsom Aarhus Musikhus og koncertsteder såsom Parken, og fravalgt er også foreninger og steder der blot holder et par koncerter om året.

Via internettet og andre kilder fandt vi frem til 301 steder, som vi formodede arrangerede musik-arrangementer. Heraf lå 73 udenfor undersøgelsens målgruppe. 128 svarede ikke telefonen i løbet af 2 eller flere opkald indenfor en 3 ugers periode. Undersøgelsen omfatter således de 112 spillesteder og musikforeninger, som vi kom i kontakt med, og som lå indenfor målgruppen.

* 110 ønskede at deltage i undersøgelsen. 2 afviste på grund af ”mangel på tid”.

* De 110 deltagere arrangerer 8.900 koncerter om året med et samlet publikum på 1,3 mio. gæster.

1.4 Undersøgelsens dækningsgrad:

Der findes ikke en komplet liste med rytmiske spillesteder og rytmiske musikforeninger i Danmark. 50 medlemmer af Spillestederdk deltog i undersøgelsen, hvilket svarer til 70% af foreningens medlemmer. 20 af medlemmerne lykkedes det ikke at få fat i indenfor min. 2 opkald. Foreningen Spillestederdk’s medlemmer har en sammensætning på geografi og størrelse, som svarer nogenlunde overens med den tilsvarende sammensætning hos de deltagere i undersøgelsen, der ikke er medlem af foreningen. Såfremt svar-procenten blandt ikke-medlemmer også er cirka 70%, så kan det være rimeligt at gange undersøgelsens deltager-antal op til 100%.

Således kan det formodes, at der mindst er 160 rytmiske spillesteder og musikforeninger i Danmark, som årligt holder 12.500 koncerter med et samlet publikums-antal på 2 mio. gæster. Heraf dækker undersøgelsen 70%.

2. Koncerter og publikum

Hos de 110 deltagere bliver der holdt i alt 8.934 koncerter om året. Det samlede publikum til koncerterne er 1.338.790. Den typiske koncert har mellem 80 og 150 publikumsgæster (Gælder for 85 procent af koncerterne).

2.1 Geografisk fordeling af koncerter og publikum

Deltagerne i Storkøbenhavn har en forholdsvis stor del af landets publikum. Jo længere ud på landet vi kommer, des sværere er det for deltagerne at få fat i såvel publikum som musikere.

Nordjyske deltagere giver udtryk for, at de har det specielt vanskeligt med at samle publikum. Ikke kun fordi området er tyndere befolket, men også fordi nordjyderne har en mindre lyst til at opleve levende musik - sammenlignet med for eksempel københavnerne.

Også sønderjyderne og fynboerne er mere tilbageholdende med at gå i byen for at høre levende musik.

Mest aktive publikumsgæster er midtjyder og sjællændere.

2.1 Tabel: Fordelingen af koncerter og publikum i forhold til deltagernes geografiske placering.

Delt.	Deltagernes geografiske placering	Antal koncerter	Samlet publikum	Publ. / konc.	Publ. / delt.	Andel publ.	Andel delt.	Andel befolk.
29	Storkøbenhavn	3.465	495.600	143	17.090	37 %	26 %	22 %
25	Midtjylland (Vejle, Århus, Ringkøbing)	2.038	318.850	156	12.754	24 %	23 %	24 %
28	Sjælland, Lolland-Falster - Bornholm	1.605	307.840	192	10.994	23 %	25 %	22 %
12	Sønderjylland (Sønderjyllands og Ribe)	754	90.850	120	7.571	7 %	11 %	9 %
12	Nordjylland (Viborg, Nordjylland)	687	63.900	93	5.325	5 %	11 %	14 %
4	Fyn og omliggende øer	385	61.750	160	15.438	5 %	4 %	9 %
110	Alle deltagere, hele landet	8.934	1.338.790	150	12.710	100 %	100 %	100 %

a) Deltagerne i undersøgelsen er procentvis fordelt i områderne nogenlunde svarende til befolkningens fordeling i de forskellige områder. Se de to yderste kolonner til højre.

b) Storkøbenhavn har signifikant større del af publikum, i forhold til befolkningen i Storkøbenhavn.

c) Nordjylland har en signifikant mindre del af publikum, i forhold til befolkningen i Nordjylland.

d) Sjælland og Midtjyllands del af publikum, svarer til områdernes andel af Danmarks befolkning.

2.2 Fordeling af koncerter og publikum i forhold til deltagernes størrelse

De middelstore deltagere, som har cirka 120 gæster til hver koncert og mellem 10.000 og 25.000 gæster i alt om året, har en andel af publikum der nogenlunde svarer til gruppens andel af deltagerne.

Derimod er toppen og bunden ujævnt fordelt. Hovedparten af deltagerne (65%) deles om en lille del af publikum (17%). Nogle få store spillesteder (16%) har en stor del af publikum (61%). Eller sagt med andre ord: 1 sjettedel har 4 sjettedele af publikum. Omvendt har 4 sjettedele af deltagerne 1 sjettedel af publikum.

2.2 Tabel: Fordelingen af koncerter og publikum i forhold til deltagernes størrelse.

Delt.		Publikumsgæster om året	Antal koncerter	Samlet publikum	Publ. / konc.	Publ. / delt.	Andel publ.	Andel delt.
6		Store deltagere – min. 50.000	990	420.000	424	70.000	31 %	5 %
12		Halvstore deltagere – min 25.000	2.616	397.500	152	33.125	30 %	11 %
20		Middel deltagere – min. 10.000	2.385	293.500	123	14.675	22 %	18 %
43		Halvsmå deltagere – min 2.000	2.449	196.050	80	4.559	15 %	39 %
29		Små deltagere – under 2.000	494	31.740	64	1.094	2 %	26 %
110	Hele landet		8.934	1.338.790	150	12.710	100 %	100 %

a) De 18 største deltagere (16%) tager 61% af publikum. Se de to yderste kolonner til højre.

b) De 72 mindste deltagere (65%) deles om 17% af publikum.

c) De 20 middelstore deltagere (18%) tager 22% af publikum.

3. Tilfredshed med støtte

Den overvejende del af deltagerne er tilfredse med den nuværende støtte fra stat, amt og kommune. Jo flere publikumsgæster deltagerne har, des mere tilfredse er de med støtten. De helt små deltagere er generelt taknemmelige og tilfredse med støtten. Mellemgruppen af deltagere, målt på antallet af publikumsgæster, oplever de største vanskeligheder med den nuværende støtte. Geografisk er københavnere, sjællændere og sønderjyder mest tilfredse. Midtjyder, nordjyder og fynboer er mindst tilfredse.

Det er svært at finde nogen, som direkte er utilfredse med selve støttemulighederne. Til gengæld er der mange deltagere som er utilfredse med den støtte de har modtaget, når de sammenligner støttebeløbet med andre. Utilfredsheden gør sig gældende i provinsbyer, hvor typisk et spillested er støttet voldsomt af stat, amt og kommune - og resten må ”slås om krummerne”. Hos nogle deltagere er der en irritabel utilfredshed med fordelingen af støtte mellem storbyer og mindre byområder – særligt når deltageren oplever at ”københavnerne” får for meget.

3.1 Typiske kommentarer

”Markant opprofessionalisering af spillestederne siden musikloven kom. Også masser af talentfulde musikere og bands”.

(Middelstor deltager)

”Vi synes støtteordningen er god. Men vi har også en god forståelse fra kommunen, som også støtter os”.

(Halvstor deltager)

”Storby-spillesteder får for meget i forhold til provinsen”.

(Middelstor deltager)

”Alle de offentlige steder får i hoved og røv, og vi andre får ikke noget”.

(Middelstor deltager)

”Naboerne får 200.000 mere end vi gør. Det skævvrider konkurrencen, og det er ikke til at gennemskue, hvorfor nogle får mere støtte end andre. Jeg har dog en mening, om at det er politisk. De folk der sidder de steder, hvor støtten fastsættes, de støtter deres ligesindede, mener jeg, og det er meget forkert”.

(Middelstor deltager)

3.2 Tilfredshed med nuværende støtte

3.2 Tabel 1: Tilfredshed i forhold til antal af deltagere, koncerter og publikum.

Tilfredshed med Nuværende støtte	Antal af deltagere	Procent af deltagere	Antal koncerter	Procent af koncerter	Antal publikum	Procent af publikum
Godt tilfreds	25	23 %	1.662	19 %	258.300	19 %
Acceptabelt	44	40 %	3.602	40 %	720.950	54 %
Ikke tilfreds	35	32 %	3.042	34 %	315.040	24 %
Helt uacceptabelt	6	5 %	628	7 %	44.500	3 %
	110	100 %	8.934	100 %	1.338.790	100 %

a) Set på deltagere er 63% tilfredse med den nuværende støtte.

b) 59% af koncerterne arrangeres af en tilfreds deltager.

c) 73% publikum underholdes af en tilfreds deltager.

d) 37% af deltagerne er utilfredse med den nuværende støtte.

e) 27% af publikum underholdes af en utilfreds deltager.

3.2 Tabel 2: Tilfredshed med nuværende støtte fordelt på deltagernes størrelse.

a) De store deltagere er enten godt tilfredse, eller finder den nuværende støtte acceptabel.

b) De mindste deltagere har en størst andel af ”Godt tilfreds”.

c) Middel og halvsmå deltagere er de mest utilfredse med den nuværende støtte.

3.2 Tabel 3: Tilfredshed med nuværende støtte fordelt på deltagernes geografiske placering.

a) Tilfredsheden er størst i Sønderjylland, hvor 42% er ”Godt tilfreds”

b) Fyn og Nordjylland har flest ”Ikke tilfreds” deltagere.

4. Ønsker til støtte i fremtiden

I udkantsområderne er det typiske ønske fra deltagerne, at der må blive givet mere transportstøtte.

I de større byer er det typiske ønske, at der må blive givet mere støtte til administration og produktionsomkostninger.

Generelt ønsker deltagerne også i fremtiden mere honorarstøtte, samt støtte til teknisk udstyr.

Mange ønsker øget støtte til vækstlaget af musikere, som på grund af markedsvilkårene har svært ved at slå igennem.

4.1 Typiske kommentarer til spørgsmålet: ”Mere støtte til hvad?”

”Støtte til vækstlaget til koncerter uden entré”.

(Små deltager)

”Mere i honorarstøtte. Nuværende støtte er lige i underkanten til det program, vi havde planlagt”.

(Halvsmå deltager)

”Transportstøtte særligt til spillesteder der ligger i landets yderområder”.

(Halvsmå deltager)

”Støtte til spillesteder der ikke kræver entré. Procentvis tilskud i forhold til honorarudgifter”.

(Middelstor deltager)

”Løsere styring: Giv os et rammebeløb. Vi har jo bevist vi kan drive spillested. Behov for mål og en pose penge”.

(Middelstor deltager)

”En pose penge til driften, som man selv kunne disponere over”.

(Halvstor deltager)

”Støtte til administration og produktion generelt”.

(Halvstor deltager)

”Støtte efter kvalitet. Ikke nødvendigvis verdensnavne. Bare kvalitet.”.

(Stor deltager)

4.2 Ønsker til støtte-type fordelt på deltagernes størrelse

Deltagerne ønsker i overvejende grad også fremtiden en støtte-type som består af honorarstøtte. Mange steder skal det tekniske udstyr udskiftes, fordi det er nedslidt eller skal opgraderes for at følge med de øgede krav til produktionerne. Det afspejler sig i et supplerende ønske om støtte til indkøb af teknisk udstyr. De mindre steder har desuden supplerende ønsker om hjælp til PR og lokaler.

4.2 Tabel: Tilfredshed med nuværende støtte fordelt på deltagernes geografiske placering.

a) Deltagerne er enige om at vægte honorarstøtte højest, i deres ønsker for fremtiden.

b) Desuden ønsker deltagerne en mulighed for støtte til teknisk udstyr.

c) De halvsmå deltagere og de halvstore er enige om desuden at ønske sig støtte til PR.

5. Deltagernes indsatsområder

Generelt giver alle deltagerne udtryk for, at det er et hårdt arbejde at arrangere rytmiske koncerter. De små deltagere er typisk foreninger, hvor en mindre gruppe mennesker knokler frivilligt, når de har fået fyraften fra deres lønarbejde. Når deltagerne vokser, får de flere og flere muligheder for at ansætte professionelle til at arrangere koncerterne, men stadigvæk giver de udtryk for, at det er et hårdt arbejde at arrangere koncerterne.

Jo mere professionelle deltagerne bliver, og jo større program de udvikler, des mere stiger kravene til rammerne omkring koncerterne: Lys og lyd, PR, administration, produktionsudvikling.

5.1 Typiske kommentarer omkring indsatsområder

PR og markedsføring: ”Det er svært at markedsføre ny dansk musik i medierne, fordi man dér er meget amerikansk minded og kører på det meget sikre.

(Halvsmå deltager)

Teknisk udstyr: ”Vores anlæg er nedslidt. Før i tiden havde vi instrument-banken. Det er en tung byrde økonomisk. Skal ud og investere og det er dyrt”.

(Middelstor deltager)

Økonomi: ”Mit sikkerhedsnet er meget spinkelt. Jeg er søvnløs om natten, når det går skævt med billetsalget. Alene det at lave programmet og udsende det koster 200.000 kr. Vi er ikke funderet økonomisk”.

(Halvstor deltager)

Fremtiden: ”Vi arbejder med at vænne børn til at de har en oplevelse ud af levende musik”.

(Halvstor deltager)

5.2 Hvad fokuserer deltagerne på?

Deltagerne i undersøgelsen arbejder med alle de aspekter, som er nævnt i tabellen nedenfor. Men nogle indsatsområder har i år særlig prioritet. Hos de større spillesteder bruger man ekstra energi og tid på lokaleforhold og tekniske forhold. De mindre deltagere i undersøgelsen fokuserer særligt på at få løftet musikkens kvalitet samt PR.

5.2 Tabel: Særlige indsatsområder set i forhold til deltagernes størrelse.

a) Jo større deltagerne er, des mere arbejder de på at forbedre deres lokaleforhold.

b) De mindste deltagere har særligt fokus på at forbedre PR og musikkvalitet.

6. Musikkvalitetens udviklingstendens

Desværre er det næsten umuligt at sælge koncerter med unge, ukendte grupper. Publikum vælger specifikt efter navne, der er kendt fra TV og radio. Der er således en stor gruppe af ”gamle cirkusheste”, hvis musik ikke er bedre end den nye musik, og hvis originalitet også er blevet en del støvet – men de trækker stadigvæk folk til koncerterne, fordi de gennem både 10 og 20 år har været ”kendte”.

Nogle ukendte grupper får chancen for at optræde som opvarmningsbands, men de fleste deltagere er holdt op – eller overvejer at holde op – med at give upcoming bands deres egne koncerter, fordi det er dyrt at ”åbne spillestedet” med personale og minimumstakster til Koda.

6.1 Typiske kommentarer omkring musikkvaliteten

”De smalle navne er næsten umulige at få publikum til, med mindre de eksponeres meget i medierne. Folk kommer ikke bare og hører musik, med mindre det er noget kendt der er på programmet. Jeg tror det er TV's skyld. Vi kan se en nedgang der følger antallet af tv-kanaler. Jo flere kanaler, des tungere bliver folk i bagdelen”.

(Halvstor deltager)

”Det er for svært for de unge navne at komme frem”.

(Stor deltager)

”Der et mellemlag af musikere, som har et udmærket kvalitetsniveau, men som ikke er kendte. Dem har vi barberet væk, fordi de trækker ikke nok publikum. Publikum er meget selektive og går efter navnene”.

(Halvsmå deltager)

”Svært at sælge ukendte bands. Hvis ikke de har været i fjernsynet, så har vi et problem”.

(Middelstor deltager)

”Det er blevet svært at leve som mellemklasse-musiker. Enten er du ingenting eller også er du vildt populær”.

(Halvstor deltager)

”Det er stadigvæk de gamle navne der trækker læsset. Vi kan mærke at de unge musikere har en høj kvalitet, men det er som om de har sværere ved at slå igennem".

(Stor deltager)

6.2 Udviklingstendenser omkring musikkvaliteten

Alle deltagere oplever generelt en fremgang i den musikalske kvalitet og i udbuddet.

6.2 Tabel: Musikkvalitetens udviklingstendenser hos deltagerne, fordelt efter deltagerens størrelse.

a) De halvstore deltagere oplever den største fremgang i musikkvaliteten.

b) Generelt er alle deltagere enige om, at musikkvaliteten er stigende.

c) Blandt et mindretal hos de middelstore og de små deltagere oplever man en lille tilbagegang.

7. Publikumsinteressens udviklingstendens

7.1 Typiske kommentarer omkring publikumsinteressen

”Det er blevet sværere at trække folk ind til musik, som de ikke kender i forvejen. Det er som om folk ikke er parate til at tage en chance”.

(Små deltager)

”I sådan et provinsområde som her, vil man gerne have det populære. Men det kan jo ikke være helt meningen. Generelt problem for medieområdet i det hele taget : Man burde introducere også ukendt musik, fremfor at hamre løs på P3 med det samme og det samme. Gamle cirkus-heste kan selvfølgelig godt fylde salen, men det kan ikke være meningen. Der burde være bedre plads til det nye og det lidt skæve”.

(Små deltager)

”Stadigvæk de kendte navne der sælger. Derfor er vi nødt til at gå lidt ned i ambitionsniveau. VI har koncerter med Kim Larsen og Thomas Helmig, og det giver penge i kassen til at satse på ukendte navne. Men publikum er meget svære at få fat i til de ukendte musikeres koncerter”.

(Middelstor deltager)

7.2 Udviklingstendenser omkring publikumsinteressen

Der er generelt en fremgang i publikumsinteressen. En fremgang som stiger med deltagernes størrelse.

7.2 Tabel: Publikumsinteressens udviklingstendenser hos deltagerne, fordelt efter deltagerens størrelse.

a) Jo større deltageren er, des større fremgang oplever vedkommende i publikumsinteressen.

8. Økonomiens udviklingstendens

8.1 Typiske kommentarer omkring økonomien

”Produktionskravene stiger, Koda-afgift, security, honorarerne stiger - billetpriserne kan ikke følge med, og støtten stiger heller ikke tilsvarende. Prikken over I'et er, at folk drikker mindre og mindre. Barindtægterne kan ikke længere dække at åbne huset”.

(Halvstor deltager)

”Vi koncentrerer os i højere grad på det store publikum - og det giver også større produktionsomkostninger”.

(Middelstor deltager)

8.2 Deltagernes økonomiske udviklingstendenser

Økonomien har mest fremgang hos de halvstore deltagere.

8.2 Tabel: Økonomiens udviklingstendenser hos deltagerne, fordelt efter deltagerens størrelse.

a) Den økonomiske udvikling er stærkest hos de halvstore deltagere.

b) For et mindretal hos de middelstore og de små deltagere er der en tilbagegang i økonomien.

9. Afrunding

Undersøgelsen viser, at deltagerne de senere år har oplevet en øget professionalisering. Det har medført, at kravene til lokaler, teknisk udstyr, produktion, markedsføring og administration har været stadigt stigende. Udgifterne til rammerne omkring musikken har udviklet sig markant de senere år. Samtidigt drikker koncertpublikum meget mindre – hvilket har givet et markant fald i ”bar-kroner” per gæst. Honorarerne til musikerne og Koda-afgiften har været stigende.

I dén økonomiske situation har deltagerne følt sig nødsaget til at give køb på deres ønsker om at være med til at udvikle vækstlaget, og i stedet satse på det kommercielle og populære – satse på de ”kendte navne”. Det har efterladt det talentfulde vækstlag af unge musikere i en vanskelig position, til trods for deres kvalitets-niveau. De kan kun håbe på at blive ”kendte” via f.eks. TV – og næsten lige gyldigt på hvilken måde - fordi så kan de komme ud og spille live.

For at støtte udviklingen for den levende musik i Danmark, ønsker mange af undersøgelsens deltagere en særlig støtte til det unge vækstlag, der for øjeblikket ikke kan ”slå igennem” på grund af de markedsvilkår der er gældende.

Endvidere har professionaliseringen medført, at nye rytmiske spillesteder og musikforeninger står overfor større ”start-omkostninger” end tidligere - i form af forøgede krav til lyd, lys og produktion. Dette medfører en koncentreret udvikling hos de veletablerede spillesteder, der har udstyr og produktionsforhold på plads.

* Der er stor aktivitet på landets spillesteder, som de senere år har oplevet en øget professionalisering.

* Der udtrykkes generelt en tilfredshed med den økonomiske støtte. Dog medfører de stigende krave, at det er vanskeligt at udvikle kvaliteten på spillestederne.